DIN STEMME - VORES STEMME
YTRINGSFRIHEDEN SKAL RESPEKTERES
MENNESKET ER UKRÆNKELIGT
FOLKESKOLEREFORMEN SKAL RULLES TILBAGE
VI SKAL HUSKE VORES ETISKE KOMPAS
VÆRDIER FREM FOR SPEKULATION
VORES KULTUR, HISTORIE, FRIHED, TRYGHED OG TILLID
MINDRE BUREAUKRATI
FRI FORSKNING OG UDDANNELSE
DANMARK I VERDEN

Velkommen til vores fællesskab

 

Vi har startet en proces mod etablering af et nyt parti.

Vi er ikke politikere, men politiske medborgere,

der ønsker en ny retning i dansk politik.

 

De senere år har vi været vidne til én af historiens største fejltagelser - nemlig Folkeskolereformen. De ødelæggende virkninger er allerede ved at vise sig, og vi er mange som frustreret har set til og følt os afmægtige.

 

Af samme grund har jeg - Anette Lind - som forælder blevet mere aktiv i forskellige debatter. Det handler om vores børn og Danmarks fremtid. Men skolepolitik er ikke det eneste. Det handler også om det menneskesyn vi ser i den danske politik. Vi er mange der er bekymrede for de mekanismer der udfolder sig.

 

Jeg har derfor valgt at etablere et fællesskab som jeg kalder ”Frihed og Folkestyre” med 10 hovedtemaer. Fællesskabet er tværfløjs, idet mange af bekymringerne deles af mennesker på tværs af fløjene. Problemet i dag politisk er, at det er enten/eller - dem/os - og det er en fejltagelse, for det handler om os alle, om Danmark.

 

HVIS DE IKKE VIL LYTTE MÅ VI HANDLE

Samtidig føler jeg ikke politikerne lytter. Jo, mange gør. Men overordnet virker det som om, at mange politikere og politiske beslutninger er afkoblet fra virkeligheden, fra menneskene, der må leve med konsekvenserne af de politiske beslutninger.

 

LÆS OM VORES 10 TEMAER

Fra topmenuen kan du læse om vores temaer. 

 

VIL DU HØRE OM NYT ELLER HAR DU SPØRGSMÅL?

Du kan tilmelde dig til vores nyhedsbrev fra topmenuen eller kontakte os på kontakt@frihedogfolkestyre.dk